Overblik og lovhjemmel

En person opgøres som pensionsmodtager, hvis personen er bosat i Grønland 31.december i det aktuelle år, og der i pensions-særmodulet i det kommunale regnskabssystem er registeret udbetalinger af grundbeløb for alderspension eller førtidspension, som kan henføres til december måned i det pågældende regnskabsår.

 

I december 2020 modtog 3.943 personer alderspension. Heraf modtog 399 et reduceret grundbeløb efter Lov om Alderspension § 13, Stk.2 som supplement til kost og logi, fordi de boede på plejehjem eller social døgninstitution.

 

I alt 2.407 personer modtog førtidspension i december 2020. Heraf modtog 130 et reduceret grundbeløb efter Lov om Førtidspension § 23 som supplement til kost og logi, fordi de boede på plejehjem eller social døgninstitution.

 

Fordelingen af lovhjemmel for tildeling af alderspension for 2017-2020 er rimelig konstant. Anderledes forholder det sig med lovhjemlen for tildeling af førtidspension i samme periode. Her ses et kraftigt fald i § 43, Stk. 3 & 4 (overgangsordninger). Desuden ses en kraftig stigning i § 15,§16 & §17 (laveste, mellem og højeste førtidspension), samt i §9 (midlertidigt nedsat arbejdsevne uden revalideringsforløb) og §19 (midlertidigt tildelt førtidspension på grund af manglende lokal beskæftigelsesmulighed).

 

Oversigt 1. Modtagere af offentlige pensioner opgjort på lovhjemmel (dec. 2020)

 

2017

2018

2019

2020

 

Alderspension

AP §1, Stk.1 .......................

1.842

1.830

1.866

1.919

AP §1, Stk.2 .......................

1.395

1.409

1.416

1.381

AP §13, Stk.2 .......................

380

380

374

399

AP §5, Stk.2 .......................

172

151

164

244

I alt .............................

3.789

3.770

3.820

3.943

 

Førtidspension

FP §15, §16 & §17 ...................

173

389

523

515

FP §19 ...........................

39

63

86

155

FP §23 ...........................

144

135

129

130

FP §43, Stk.3 .......................

330

281

140

79

FP §43, Stk.4 .......................

830

735

495

399

FP §9, Stk.1 .......................

.

.

19

81

FP §9, Stk.2 .......................

764

782

998

1.048

I alt .............................

2.280

2.385

2.390

2.407

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/SODPEN6). Se i øvrigt Lov om Alderspension og Lov om Førtidspension på www.lovgivning.gl.

 

Oversigt 1a. Lovhjemmel for førtids- og alderspension

Førtidspension efter §9,Stk.1 & 2:

Førtidspension uden revalideringsforløb.

Førtidspension efter §15:

Laveste førtidspension ved arbejdsevne mellem 51 og 75 %.

Førtidspension efter §16:

Mellemste førtidspension ved arbejdsevne mellem 26 og 50 %.

Førtidspension efter §17:

Højeste førtidspension ved arbejdsevne mellem 0 og 25 %.

Førtidspension efter §19:

Højeste førtidspension ved manglende lokal beskæftigelse.

Førtidspension efter §23:

Nedsat førtidspension ved længerevarende institutionsophold.

Førtidspension efter §43,Stk.3 & 4:

Overgangsordninger.

 

 

Alderspension efter §1, Stk. 1 & 2:

Alderspension som enlig, eller samlevende med anden pensionsmodtager.

Alderspension efter §5, Stk.2:

Alderspension som samlevende med ikke-pensionsberettiget.

Alderspension efter §13, Stk.2:

Nedsat alderspension ved længerevarende institutionsophold.